Billede fra EU-møde i april 2024 om 'Clearing the path to a digital decade'

Billede fra EU-møde i april 2024 om ‘Clearing the path to a digital decade’. Foto: LeADS

Danske akkrediteringserfaringer foregangseksempel i Bruxelles

Billede: LEADS

Står akkreditering i vejen for en hurtig oprettelse af nye IT-uddannelser, der følger den teknologiske udvikling og modsvarer fremtidens behov? Ja, det er en udbredt udfordring i flere andre lande, hvis man spørger EU-Kommissionen.

Derfor var chefkonsulent David Metz i april inviteret til Bruxelles. Her skulle han præsentere, hvordan det danske akkrediteringssystem imødekommer den udfordring og bidrager til ikke bare en hurtig og fleksibel oprettelse af relevante uddannelser. Det giver også bedre muligheder for at tilpasse eksisterende uddannelser til nye behov end akkrediteringssystemerne i en del andre lande.

”Siden 2013 har vi i Danmark gradvist udfaset akkreditering af enkelte uddannelser til fordel for institutionsakkreditering. Det betyder, at danske institutioner med en positiv akkreditering ikke nødvendigvis skal have os eller en anden instans ind over for at ændre i deres uddannelser i takt med, at omverdenen ændrer sig. De kan med andre ord handle hurtigere i deres udvikling af uddannelserne,” forklarer David Metz og fortsætter:

“Samtidig er der med prækvalifikation kommet et system, der giver institutioner med en positiv akkreditering meget frie rammer for at oprette en ny uddannelse på meget kort tid.”

Han tilføjer, at det er en fleksibilitet, der i europæisk kontekst bliver opfattet som ’hurtig og innovativ’ og dermed et muligt foregangseksempel, som andre lande kan lade sig inspirere af. Det var med det afsæt, at Europakommissionen havde valgt den danske case.

Den arbejdsgruppe, som David Metz skulle fremlægge for var nemlig samlet for at drøfte veje til at realisere en målsætning i EU om, at der inden for seks år skal være 20 millioner nye ICT-specialister. En målsætning, der kræver nye eller justerede IT-uddannelser at realisere.

Mindre dokumentation og smidigere processer
Både på IT-området og bredere set bliver akkreditering af flere interessenter rundt omkring i Europa set som en tids- og ressourcekrævende proces, der mindsker potentialet for agilitet og innovation på de videregående uddannelser. David Metz forklarer, at dette også er tilfældet i Danmark, hvorfor Akkrediteringsinstitutionen bevidst har arbejdet på at afbureaukratisere og lette processerne for uddannelsesinstitutionerne.

”Med overgangen til institutionsakkreditering har vi på universiteterne set en nedgang på over 90 procent i mængden af dokumentation i forbindelse med akkreditering henover en periode på seks år. Mængden er blevet reduceret med yderligere to tredjedele i den igangværende anden runde. Det er ret markante tal, og derfor er det også positivt at blive fremhævet for vores resultater i en europæisk kontekst,” slutter han.

Tallene kommer fra den redegørelse, som Akkrediteringsinstitutionen leverede ved evalueringen af første runde af institutionsakkreditering, og fra de årlige delevalueringer af institutionernes ressourceforbrug og udviklingsorientering i anden runde. Den seneste delevaluering kan læses her.