BERLIN, GERMANY – JULY 1, 2014: Humboldt University Library in Berlin. It is one of the most advanced scientific libraries in Germany

Lovgivning

Danmarks Akkrediteringsinstitutions funktion og virke er fastsat i akkrediteringsloven.

Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fra 2013 erstattede den oprindelige akkrediteringslov fra 2007 og markerede en overgang fra uddannelses- til institutionsakkreditering. Der blev samtidig skabt et samlet akkrediteringssystem for alle videregående uddannelsesinstitutionstyper og fastsat en proces for prækvalifikation af ansøgninger om oprettelse af nye uddannelser og udbud.

Om Danmarks Akkrediteringsinstitutions rolle og funktion fastslår akkrediteringsloven blandt andet:

”§ 2. Danmarks Akkrediteringsinstitution er en fagligt uafhængig myndighed inden for den statslige forvaltning, som varetager opgaver i forbindelse med akkreditering af de uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af § 1, og disses uddannelser.”

”§ 2, Stk. 2. Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne. Akkrediteringen foretages ud fra centralt fastsatte kriterier.”

Om Akkrediteringsrådets rolle og funktion fastslår akkrediteringsloven blandt andet:

”§ 3. Akkrediteringsrådet er et fagligt uafhængigt råd. Akkrediteringsrådet fastsætter en forretningsorden.”

”§ 3, Stk. 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og disses uddannelser, jf. § 1, på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution, jf. dog stk. 3.”

”§ 3, Stk. 3. Akkrediteringsrådet kan af faglige grunde eller for at afprøve Danmarks Akkrediteringsinstitutions konkurrencedygtighed beslutte at anvende en anden operatør end Danmarks Akkrediteringsinstitution til at udarbejde akkrediteringsrapporter. Den valgte operatør skal være optaget i det europæiske register for kvalitetssikringsorganer.”

Gældende akkrediteringslov
Siden 2013 er der sket en række ændringer i akkrediteringsloven, der bl.a. vedrører gyldighedsperioden for en betinget positiv institutionsakkreditering. processen for oprettelse af nye uddannelser og udbud, akkrediteringsmæssige status i forbindelse med en institutionssammenlægning, udpegningsperiode for studerende i Akkrediteringsrådet og øget mulighed for Akkrediteringsinstitutionen øget mulighed til at udføre vurderingsopgaver som indtægtsdækket virksomhed.

Gældende akkrediteringsbekendtgørelser
Med den aktuelle akkrediteringsbekendtgørelse blev der fastsat tre nye kriterier for institutionsakkreditering, der omfatter de uddannelsesinstitutioner, der skal gennemgå en ny akkrediteringsproces inden for seks efter, at de første gang har opnået en positiv institutionsakkreditering.

Akkreditering af videregående uddannelser og uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet følger egen bekendtgørelse.