Workshop gav internationale perspektiver på stakeholderrelationer og kvalitetssikring
Hvordan kan inddragelse af forskellige stakeholdere bidrage til de forandringer, som de videregående uddannelsesinstitutioner står over for? Det spørgsmål var afsættet den 3. december, da repræsentanter fra en bred vifte af danske uddannelsesinstitutioner var samlet med europæiske aktører til en workshop, hvor linjerne blev trukket op for et uddannelseslandskab i forandring i et kvalitetssikringsperspektiv.