Den lilla farve i Danmarks Akkrediteringsinstitutions logo brød igennem decemberdisen på et banner ved indgangen, da omkring 50 repræsenter fra den europæiske videregående uddannelsessektor fandt sig til rette ved bordene i et mødelokale i centrum af København. Heriblandt var alle dele af den danske uddannelsessektor, såvel som tre europæiske paraplyorganisationer og fem eksterne kvalitetssikringsorganisationer inklusiv Akkrediteringsinstitutionen, der var vært for workshoppen.
Efter en kort velkomst fra områdechef Steffen Westergård Andersen, som også berørte det seneste års dialogproces om den reviderede vejledning til institutionsakkreditering, gik ordet videre til dagens første oplægsholder: Adam Gajek.
Variationer i studenterinddragelse i Europa
Frem til i sommers var Adam Gajek formand for paraplyorganisationen ESU, der repræsenterer 45 nationale studenterorganisationer og næsten 20 millioner studerende i Europa.
Han var kommet for at spore workshopdeltagerne ind på de aktuelle udfordringer og muligheder, der er i forhold til inddragelse af studerende i Europa med afsæt i fem fokusområder i det forandrede uddannelseslandskab:
- Digitalisering
- Internationalisering
- Fjernundervisning
- Fleksibilitet
- Kompetencer
Han lagde et studenterperspektiv på, hvordan stakeholdere kan inddrages i blandt andet den løbende udvikling af kvalitetssikring og bidrage til at lægge pres på lovgivere samt fokusere på empowerment af de grupper af studerende, der sjældent bliver hørt og mangler repræsentation.
Oplægget fra den tidligere formand for ESU bød også på en indkredsning af, hvad begrebet ’student-centred learning’ kan dække over og dets vej frem på den europæiske kvalitetssikringsdagsorden. Dertil pegede han på, at der er stor forskel på, hvordan studerende inddrages i interne og eksterne kvalitetssikringsprocesser på tværs af det fælles europæiske område for videregående uddannelser. I den forbindelse lagde han vægt på, at kvalitetssikring ifølge ESU’s medlemsorganisationer først og fremmest skal understøtte transparens og tillid samt forbedre de studerendes vilkår.
Fremtidsblik på stakeholderrelationer
Efter frokost tog professor Bert van der Zwaan over. Han er tidligere rektor for Utrecht Universitet og blev tidligere på året udpeget som formand for Nuffic, der er en hollandsk organisation for internationalisering i uddannelsessektoren.
Med afsæt i en kort SWOT analyse tegnede han et skarpt billede af de mange faktorer, der påvirker den hastige udvikling i de krav og forventninger, som uddannelsesinstitutionerne skal tilpasse sig og imødekomme. Hovedbudskabet var her, at uddannelsesinstitutionerne sat på spidsen agerer som business as usual, mens fremtiden ikke blot buldrer mod dem. Den er ankommet, og landskabet er ændret markant. Spørgsmålet er derfor, om den igangværende udvikling i det videregående uddannelsessystem foregår hurtigt nok.
Dernæst opridsede han et komplekst netværk af stakeholdere, der breder sig langt ud over de traditionelle stakeholdergrupper, som typisk involveres i udviklingen og kvalitetssikringen af institutionernes uddannelser. Netværket var inddelt i tre undergrupper:
- Kernestakeholdere (fx studerende, undervisere og studieadministratorer)
- Interne, men indirekte stakeholdere (fx støttefunktioner og forskningsenheder)
- Eksterne og indirekte stakeholdere (fx arbejdsmarkedsparter, forældre til studerende, lovgivere og eksterne kvalitetssikringsorganisationer)
Den hollandske professor samlede sin analyse i en diskussion om, hvordan det øgede fokus på livslang læring, fleksibilitet og konkrete kompetencer samt faktorer som øget privatisering og krav om international benchmarking også stiller krav til både uddannelsesinstitutionerne og de eksterne kvalitetssikringsorganisationer.
Engagerede drøftelser i grupper og plenum
Med de to inspirerende oplæg frisk i erindringen var banen kridtet op til eftermiddagens gruppediskussioner. Den næste halve time drøftede deltagerne konkrete eksempler på inddragelse af stakeholdere fra deres egen institution, og hvordan uddannelsesinstitutionernes relation til stakeholdere ser ud i lyset af forandringerne.
Drøftelserne mundede ud i en perspektivrig plenumdebat mellem Bert van der Zwaan og workshopdeltagerne, der kom vidt omkring. Nogle af fokuspunkterne var her, hvordan man kan måle uddannelsesinstitutionernes impact på deres omverden, og hvordan de seneste årtiers uddannelsespolitik i Danmark og de øvrige Bologna-lande også påvirkes af de forandringer, som uddannelsesinstitutionernes står overfor.
I den forbindelse slog Bert van der Zwaan fast, at Bologna-processen er fra en tid, hvor eksamensgraden var den hellige gral. Hvorom både etableringen af det fælles europæiske område for videregådende uddannelser og Erasmus+ har været en stor succes, er der nu ifølge den hollandske professor behov for mere fokus på fleksibilitet og validering. Dertil opfordrede han til en anderledes positionering af eksterne kvalitetssikringsorganisationer, hvor kvalitetssikring bringes tættere på hver enkelt uddannelsesinstitutions DNA og mission.
Med det afsæt rundede områdechef Steffen Westergård Andersen af med en refleksion over, hvordan interne og eksterne kvalitetssikringsprocesser kan understøtte hinanden og være centrale forandringsagenter for uddannelsesinstitutionerne i deres arbejde med stakeholdere og forandringer i omverden. Han takkede alle deltagere for deres aktive bidrag til dagens diskussioner.
