Livet som studerende med studenterpolitisk arbejde

Jeg valgte at stille op til studienævnet, da psykologi er et helt nyt studie på Syddansk Universitet, og jeg ønskede at være med til at præge studiets udvikling. Men som arbejdet er skredet frem, må jeg dog indrømme, at mængden af regler, love og overvejelser for at drive et universitetsstudie er kommet bag på mig.

I løbet af det ca. halvandet år jeg har været aktiv i studienævnet, har jeg arbejdet med forskellige opgaver. Det er blandt andet altid studienævnets opgave at godkende studieguides, hver gang et modul udbydes på uddannelsen. En studieguide er et juridisk dokument, der specificerer modulets formål, pensum, undervisning, bedømmelseskriterier og eksamensform. Ved godkendelse af disse studieguides er det studienævnets opgave at vurdere, om kvaliteten er høj nok, og om de studerende tilegner sig den viden, de får brug for i deres kommende erhverv. Studienævnet godkender også merit- og dispensationsansøgninger fra studerende, der enten ønsker at læse et semester i udlandet, som har en anden uddannelse med sig før psykologi eller har nogle personlige udfordringer, der gør, at de har brug for særlige vilkår for at gennemføre uddannelsen. Et andet punkt, der også er en stor del af møderne, er undervisningsevalueringer. På baggrund af evalueringerne udarbejder studieledelsen sammen med modulbestyrer en udviklingsplan for modulet, som bliver diskuteret i studienævnet.

Da psykologi er et nyt studium på Syddansk Universitet, har jeg også i forbindelse med mit studienævnsarbejde været med til godkendelsen af kandidat- og sidefagsuddannelsen i psykologi. Samtidig fik jeg muligheden for at deltage i en audit trail i forbindelse med institutionsakkrediteringen af Syddansk Universitet.

I det kommende semester bliver de store udfordringer i studienævnet den nye studiefremdriftsreform i forhold til merit- og dispensationsansøgninger, da disse vil skabe præcedens fremadrettet, samt udformning af studieguiden til specialet.

Min rolle som studerende bliver taget seriøst

Som studerende har jeg den fordel, at jeg dagligt er i direkte berøring med beslutningerne, der bliver taget i studienævnet. Samtidig er det for mange studerende nemmere at henvende sig til en anden studerende med problemer eller studierelevante spørgsmål end instituttet. Min oplevelse er også, at mine input og holdninger bliver taget meget seriøst på studienævnsmøderne.

Jeg har for eksempel pointeret, at et valgfag på bacheloruddannelsen var næsten identisk med et obligatorisk fag på kandidatuddannelsen, og at valgfaget derfor ikke længere skulle udbydes, da overlappet mellem de to fag var for stort.

Kvalitetssikring betyder noget i hverdagen

Kvalitetssikringen fylder en del i min hverdag, og jeg tænker ofte gennem et modul, hvordan det kan gøres bedre. Det kan for eksempel være, når jeg læser pensum, at jeg overvejer, om det hele er relevant, og om underviserne har det rigtige faglige niveau.

Hvis jeg eller en medstuderende opdager ting igennem et modul, som jeg eller de mener, kunne gøres bedre i fremtiden, taler jeg ofte med nogle af mine medstuderende om det for at få flere perspektiver på samme sag, som i sidste ende tages med i studienævnet. Dette gjorde sig blandt andet gældende for det førnævnte valgfag.

Som studenterrepræsentant repræsenterer jeg de studerende på uddannelsen, og det er derfor vigtigt for mig, at det er den brede holdning, jeg medbringer til studienævnsmøderne.

Da studiet rummer mere end 500 studerende, er dette dog en stor udfordring, som ofte er oppe at vende på møderne. De tre studenterrepræsentanter i studienævnet er derfor i gang med at lave en Facebook-side, hvor vi har mulighed for at spørge de studerende om deres holdning og få diskussioner i gang omkring studiet. På denne måde håber vi bedre at kunne repræsentere den brede holdning, samt synliggøre studienævnets rolle endnu mere hos de studerende.

At forstå kompleksiteten styrker min kritiske tænkning

Min deltagelse i studienævnet har i den grad gjort, at jeg forstår kompleksiteten og de overvejelser, der har været bag en beslutning, og det er ikke sjældent, jeg forklarer mine medstuderende disse.

Det kan måske være svært at se, hvordan min aktive deltagelse i studienævnet kan gøre mig til en dygtigere psykolog, når jeg bliver færdig. Men jeg vil alligevel mene, at jeg har fået styrket min kritiske tænkning, øvet mig i at argumentere for mine holdninger samt at samarbejde og indgå kompromisser. Samtidig har jeg lært, hvordan man sikrer kvalitet og udvikling gennem evaluering. Det er alt sammen færdigheder, som bliver brugbare, når jeg som psykolog skal være en del af en arbejdsplads.