Den gode undervisning favner både de stærkeste og de svageste studerende

Hvordan tilrettelægger man den gode undervisning, der dyrker talenterne og samtidig løfter de bogligt svageste på de videregående uddannelser? Det er et centralt spørgsmål i en tid, hvor skellet mellem top og bund er vokset i takt med antallet af nye studerende.

Senest har en undersøgelse foretaget af Magisterbladet vist, at knap to ud af tre undervisere på universitetet mener, at det øgede optag har ført til flere studerende, der er sluppet ind på universitetet uden at have grundfagligheden på plads. Der er også bred enighed om, at stadig flere har brug for hjælp til at knække den akademiske kode i overgangen fra elev til studerende – særligt blandt førstegenerationsakademikerne.

Udfordringer er der altså nok af. Men der er også løsninger, der rækker ud over afskaffelse af karakterbonus, ændring af optagelsesregler og SU-stramninger. De findes i den aktuelle bevægelse i retning af mere fokus på selve undervisningen på de videregående uddannelser.

Det ser vi, når vi – som den institution, der står for at afdække kvaliteten af de videregående uddannelsesinstitutioner og deres uddannelser – bevæger os rundt i det danske uddannelseslandskab. Her er der nemlig mange gode eksempler på at favne den større mangfoldighed blandt nye studerende uden at give køb på kvaliteten. Fælles for flere af dem er, at de sætter de studerende i centrum for egen læring.

Det lyder måske lidt flyvsk, men helt grundlæggende handler den studentercentrerede læring om at skabe rammerne for motiverede og engagerede studerende. Studerende, der tildeles og tager en aktiv rolle i læringsprocessen, tilgår ny viden og kompetencer ad fleksible stier og mødes af varierede pædagogiske og didaktiske metoder undervejs i uddannelsen. Underviserens rolle bliver her at være kaptajn på broen og udstikke rammen såvel som retningen for den enkelte studerendes selvstændige læringsproces.

Det er der flere måder at gøre på. Ligesom der er stor forskel på, hvor godt rustet den enkelte nye studerende er til at træde ud af elevrollen og lægge gymnasiets karakterræs bag sig. Derfor er velstrukturerede introforløb essentielle for en god indflyvning til studielivet. Det samme er en tydelig forventningsafstemning, løbende feedback og en klar formidling af, hvorfor og hvordan de studerende kan bruge det, de lærer.

Det er nogle af konklusionerne, vi drager i en ny analyse af studentercentreret læring i både dansk og europæisk sammenhæng. Indtil nu er eksemplerne på den studentercentrerede læring vokset frem som lokale knopskud i uddannelseslandskabet. En ændring af de fælleseuropæiske retningslinjer for kvalitet på de videregående uddannelser betyder, at det fremover bliver et formelt krav, som uddannelsesinstitutionerne skal leve op til.

Sideløbende efterlyser stemmer i uddannelsesdebatten mål for den gode undervisning og incitamenter for at levere den på samme måde, som vi kender fra forskningens verden. I samspil kan det håndtere nogle af de udfordringer, som Magisterbladets føromtalte undersøgelse adresserer. Det kan det for eksempel gøre ved at understøtte mere differentierede undervisningsformer, der styrker læringsudbyttet for hver enkelt studerende uanset startniveau.

På den måde stiller den studentercentrerede læring krav til både ledelse, undervisere og ikke mindst de studerende. Det er alt andet lige nemmere at sætte sig på bagerste række i et auditorium end at kaste sig ind i læringsprocessen som aktiv medejer. Når det lykkes, opstår der ikke desto mindre en kultur, der nærer den gode undervisning, hvor både de stærkeste og svageste studerende udvikler stærke kompetencer.