Studerende på landets videregående uddannelser bliver mødt af stadig flere evalueringer. Denne oplevelse af et stigende evalueringstryk sætter studerende, undervisere, ansatte og ledelse fra flere institutioner ord på i en ny publikation fra Danmarks Akkrediteringsinstitution. Men hvor kommer dette evalueringstryk fra, hvilken rolle spiller det i forhold til en udbredt tendens til lave svarprocenter ved evalueringerne, og står udbyttet overhovedet mål med indsatsen? Det er nogle af de centrale spørgsmål, som publikationen tager op.
På tværs af publikationens tre dele belyses disse spørgsmål fra forskellige vinkler. Der tegner sig imidlertid ikke nogle entydige svar, siger Akkrediteringsinstitutionens direktør Anette Dørge:
”Institutionerne bruger mange ressourcer på at gennemføre undervisningsevalueringer samt analysere de studerendes input og følge op på dem. Det kan imidlertid være svært at fange de studerendes opmærksomhed og synliggøre, hvorfor det er relevant at afsætte tid til studenterevalueringerne i den strøm af evalueringer, de ellers møder i deres dagligdag. Derfor er det centralt, at den valgte evalueringspraksis er meningsfuld for den enkelte institution. Netop det giver publikationen flere interessante perspektiver på.”
Hun fremhæver, at det i den forbindelse er vigtigt at have for øje, at de studerendes evalueringer tjener flere formål. Blandt andet oplever de interviewede studerende og undervisere, at løbende dialog og kvalitative midtvejsevalueringer skaber mest værdi i forhold til at udvikle undervisningen. Hos ledelsen og i kvalitetssikringsarbejdet er kvantitative data fra slutevalueringer ofte mere brugbare.
Nytænkning af evalueringsformer på vej
Den oplevede evalueringstræthed udfordrer spørgeskemaernes position som den mest udbredte evalueringsform. Samtidig åbner en øget digitalisering op for nye muligheder. Det gælder både på danske uddannelsesinstitutioner og internationalt.
I publikationen peger danske interviewpersoner på forenklingspotentialer i at have en mere risikobaseret tilgang til evaluering og en højere grad af datadeling på tværs af sektoren. De peger også på, at nye digitale værktøjer, der understøtter løbende individuel feedback, kan understøtte de studerendes motivation og læring. Dette perspektiveres i publikationens afsluttende del.
Her kaster Bjørn Stensaker, der er professor i evaluering og vicerektor ved Universitetet i Oslo, lys over udfordringer og potentialer i det, som han betegner som skifte i evalueringsmetodik i retning af ’big data’. Det gør han med afsæt i international forskning og erfaringer fra universitetet.
Mere information
Forespørgsler om oplæg og spørgsmål til publikationen rettes til projektleder og specialkonsulent Sanne de Fine Licht Raith på smfr@akkr.dk eller 7231 8826
Pressehenvendelser og forespørgsler om trykte eksemplarer rettes til kommunikationsansvarlig Sofie Gry Laursen på sogl@akkr.dk eller 7231 8803
