Hvilke greb kan tages i brug i den eksterne kvalitetssikring for at understøtte et fremragende arbejde med at sikre og udvikle gode videregående uddannelser lokalt på institutionerne? Det var et af de interessante spørgsmål, der blev taget op til gensidig inspiration og udveksling af erfaringer på den årlige NOQA konference. Her var repræsentanter for de nationale kvalitetssikringsoperatører i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark samlet ved Lysaker Fjord nær Oslo først i september. Dertil var der i år repræsentanter med fra de tre baltiske lande samt fra Grønland og Færøerne. Herunder var der også repræsentanter fra grønlandske uddannelsesinstitutioner, da Grønland aktuelt er ved at opbygge eget kvalitetssikringssystem med inspiration fra Island.
Flere vinkler på ekstern kvalitetssikring i en brydningstid
Fra velkomsten ved Kristin Venje, der er direktør for Nasjonalt organ for kvalitet i utdanninga (NOKUT), torsdag morgen til den opsamlende plenumdrøftelse den følgende dag, fik deltagerne lejlighed til at drøfte en bred vifte af emner af betydning for udviklingen af de enkelte landes eksterne kvalitetssikring. Frem for et overordnet tema var der nemlig blevet sammensat et program, der dækkede bredt fra involvering af interessenter i udviklingen af sine metoder til kvalitetssikring på tværs af landegrænser. Det fortæller chefkonsulent David Metz, som repræsenterede DAI på konferencen:
”NOQA er et forum, som giver mulighed for at drøfte både aktuelle udfordringer og nye tendenser, som påvirker vores arbejde og udvikling af metoder som eksterne kvalitetssikringsoperatører i de enkelte lande såvel som på tværs af Norden. Både i Danmark og flere af vores nabolande er i en brydningstid, hvor der inden for de kommende år skal trædes nye stier i den eksterne kvalitetssikring. Derfor var der i år mange temaer oppe i planlægningsfasen, som det er lykkedes at inkorporere i en workshop-model med flere spor.”
Han uddyber, at programmet indeholdt fire tematiske workshops, som blev afholdt sideløbende ad tre omgange, så alle havde mulighed for at deltage i flere workshops. Derudover var der lagt tid ind til at følge op på de enkelte operatørers seneste ENQA review samt en plenumdrøftelse af forholdet mellem formålet med evalueringer og andre kvalitetssikringsaktiviteter på den ene side og eventuelle uønskede effekter på den anden.
Drøftelsen tog afsæt i en keynote præsentation ved Associate Professor Martina Vukasovic fra Universitetet i Bergen om uintenderede konsekvenser af kvalitetssikring. Undervejs fik David Metz lejlighed til at fremhæve afdækningen af evalueringstræthed og –pres i publikationen Står udbyttet mål med indsatsen? Kvalitetsperspektiver på studenterevalueringer fra sidste år som et oplagt eksempel på, at en evalueringer aldrig kan spænde ben for deres eget formål.
Finske erfaringer med kvalitetsstempel for Excellence
På tværs af de nordiske lande skiller Finland sig ud ved at have en særligt udviklingsorienteret tilgang i den eksterne kvalitetssikring. Aktuelt er den finske operatør FINEEC ved at runde en tredje runde af institutionsaudits af, hvor det som noget nyt har været muligt at få tildelt et særligt Quality Label of Excellence, hvis den enkelte institution skiller sig ved at have en særlig høj kvalitet inden for mindst et af tre kriterier. Aktuelt har fem institutioner opnået kvalitetsstemplet. Det forklarede den finske repræsentant Sirpa Moitus i det indledende oplæg ved en af de fire tematiske workshops.
Oplægget mundede i engagerede drøftelser af, hvad man i de enkelte lande betragter som essentielle kriterier for fremragende kvalitetsarbejde såvel som potentielle muligheder og udfordringer ved at integrere disse i den eksterne kvalitetssikring. På tværs af de tre gennemløb af workshoppen stod det klart, at flere af de andre nordiske operatører havde en ambition om at udvikle sine metoder i en mere udviklingsorienteret retning. I Sverige overvejer man for eksempel at lade sig inspirere af Finland.
Der var generel enighed om, at det er meningsfuldt at anerkende og fremhæve gode praksisser i kvalitetsarbejdet på de enkelte institutioner, men der er faldgruber ved at bruge et excellence–stempel, bl.a. fordi det risikerer at fremme konkurrence på bekostning af samarbejde mellem institutioner.
