Fleksible uddannelser i fokus for digital europæisk kvalitetssikringskonference
Over to dage i november afholdes det årlige European Quality Assurance Forum (EQAF) i et nyt digitalt format som følge af Covid-19. Igennem en række online sessioner vil oplægsholdere og deltagere på tværs af Europa sammen blive klogere på, hvordan nye dynamiske og fleksible uddannelsesveje og uddannelsestilbud kan rummes inden for rammerne af kvalitetssikring. I år er konferencen gratis at deltage i, og alle interesserede kan tilmelde sig.