Nyheder

Andet besøg på Det Jyske Musikkonservatorium bød på gode samtaler i både Aalborg og Aarhus

Mandag eftermiddag den 30. august indledte akkrediteringspanelet sit andet besøg i forbindelse med institutionsakkrediteringen af Det Jyske Musikkonservatorium (DJM). I modsætning til det første besøg, der blev gennemført digitalt i slutningen af maj på grund af coronarestriktioner, var det til stor glæde for panelet og teamet fra Danmarks Akkrediteringsinstitution denne gang muligt at besøge musikkonservatoriets to campusser i Aarhus og Aalborg. Her mødtes de med både rektorat, studieledere, undervisere, studerende og repræsentanter fra Uddannelsesrådet samt relevante udvalg.

Nordiske studenterperspektiver på learning analytics på HyFlex netværksmøde

Efter knap et år var Learning Analytics Netværket igen samlet torsdag den 26. august. Her bød Danmarks Akkrediteringsinstitution indenfor i de nye lokaler på Østre Skole blot en dag efter den officielle indvielse. Netværksmødet var det 11. i rækken siden foråret 2017 og samlede omkring 40 repræsentanter fra både universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier og andre aktører fra uddannelsessektoren.

Tilmelding åben til konference om micro-credentials

Livslang læring og fleksible læringsveje er i fokus, når VIA University College i samarbejde med Danmarks Akkrediteringsinstitution inviterer til konference om micro-credentials den 11. oktober i Horsens. Konferencen byder på inspirationsoplæg med eksperter og praktikere fra ind- og udland samt en kombination af spørgsmålsseancer, paneldebat, workshop og netværk.

Fra lokal folkeskole til grobund for nye faglige fællesskaber

Halvanden uge efter, at 245 medarbejdere fordelt på fire statslige institutioner havde indtaget deres nye kontorer på Østre Skole i Holbæk, var der inviteret til festlig officiel indvielse onsdag den 25. august. Her indtog tre ministre og en borgmester skolegården for at klippe den røde snor og byde medarbejderne velkommen til en ny æra på den ombyggede smukke pavillonskole fra 1902.

Europæisk kvalitetsstempel til Danmarks Akkrediteringsinstitution

Det seneste år har luppen været vendt mod Akkrediteringsinstitutionens egen kvalitetssikring, der er blevet gransket af internationale eksperter. Dermed har institutionen stået på den anden side i en akkrediteringsproces, der nu er afsluttet med en positiv afgørelse fra den europæiske kvalitetssikringsorganisation, ENQA. Afgørelsen bekræfter endnu engang, at institutionen lever op til de europæiske standarder og krav til eksterne kvalitetssikringsoperatører.