På rådsmødet den 12. marts 2024 traf Akkrediteringsrådet afgørelse om positiv institutionsakkreditering af Aalborg Universitet i anden runde.

Læs afgørelsesbrevet og akkrediteringsrapporten på rådets hjemmeside

Aalborg Universitet indstilles til en positiv institutionsakkreditering. Det fremgår af den akkrediteringsrapport, som udgør afgørelsesgrundlag for Akkrediteringsrådets behandling på rådsmødet den 12. marts 2024.

Læs akkrediteringsrapporten for Aalborg Universitet

Afgørelsesgrundlaget består af akkrediteringspanelets indstilling og samlede vurdering. Herefter følger en beskrivelse af Aalborg Universitet og dets kvalitetssikringssystem samt en gennemgang af panelets vurdering af universitetets opfyldelse af de tre kriterier for institutionsakkreditering i anden runde.

Af indstillingen fremgår det, at panelet samlet set vurderer, at kvalitetsarbejdet på Aalborg Universitet er systematisk, velstruktureret og velfungerende i praksis. Kvalitetsarbejdet er godt forankret i organisationen og har en klar ansvarsdeling, mens de studerende blandt andet deltager i studienævn samt via systematiske semester- og uddannelsesevalueringer. Det fremgår også, at panelet vurderer, at Aalborg Universitet har en tydelig prioritering af problembaseret læring (PBL) som grundlag for studentercentreret læring og den didaktiske tilgang generelt.

Akkrediteringsrapporten indeholder desuden et udviklingskapitel, der ikke indgår i rådets afgørelsesgrundlag. Udviklingskapitlet samler op på panelets refleksioner over styrker og udviklingsområder til inspiration for universitetets videre udvikling af kvalitetsarbejdet. Her udfoldes udviklingsområderne under seks overskrifter:

1. Kvalitetsarbejdet og vision og strategi
2. Flere kvalitative elementer
3. Videndeling
4. Aftagerdialog
5. Semesterevalueringer og evalueringsrapporter
6. Studienævn

Vurderinger og refleksioner i rapporten baserer sig på skriftlig dokumentation fra Aalborg Universitet samt dialog med ledelse, undervisere og studerende m.fl. ved de to gennemførte besøg på universitetet.

Andet besøg på Aalborg Universitet bød på spændende dialoger med udgangspunkt i tre audit trails

Tirsdag den 19. september 2023 tog akkrediteringspanelet og et team af konsulenter fra Danmarks Akkrediteringsinstitution hul på deres andet besøg på Aalborg Universitet. Besøget, der varede til 21. september, gav panelet indsigt i, hvordan institutionen arbejder med at sikre og udvikle kvaliteten af deres uddannelsesudbud. Det gjorde de gennem interviews med forskellige ledelseslag såvel som udvalgte undervisere, studerende, studienævnsrepræsentanter, aftagere m.fl.

Panelet sidder klar

Besøget bød på god og åben dialog mellem panelmedlemmer og de forskellige repræsentanter fra AAU. Interviewene tog afsæt i tre audit trails, der blev udvalgt i forlængelse af akkrediteringspanelets første besøg i april. Her var der blandt andet dialog om, hvilke områder i AAU’s kvalitetssikringssystem, der kunne være relevante at se nærmere på. De tre audit trails, der blev udvalgt af panelet var:

1. Dimittendernes overgang til arbejdsmarkedet
2. Sikring af de studerendes kontakt til videngrundlaget
3. Sikring af kvaliteten i PBL

Dimittenders overgang til arbejdsmarkedet

På besøgets første dag havde akkrediteringspanelet hovedsagligt fokus på audit trail 1, nærmere bestemt, hvordan AAU arbejder med at sikre dimittender en god overgang til arbejdsmarkedet. Det blev belyst gennem interviews med studerende, undervisere, studie-/viceinstitutledere, aftagerpanelmedlemmer og sektionsledere.

Først talte panelet med studerende fra Aalborg Universitets kandidatuddannelser, om hvordan de kommer i berøring med kvalitetssikringsarbejdet. I denne sammenhæng fortalte de studerende blandt andet, hvordan de bruger studenterevalueringer, og hvordan de oplever uddannelsernes relevans i forhold til deres overgang til arbejdsmarkedet. De samme emner gik igen, da panelet talte med undervisere om, hvordan de i praksis arbejder med at sikre, at uddannelserne er relevante for arbejdsmarkedet. Dernæst gav studienævnsforpersoner indsigt i, hvordan de bruger input fra aftagerpaneler til at udvikle studieordningerne. Efterfølgende talte panelet med studie-/viceinstitutledere, om deres arbejde med at profilere uddannelser på baggrund af aftagerinput. Audit trail 1 blev rundet af med et virtuelt møde med aftagerpanelmedlemmer, hvor de fortalte om deres inddragelse i AAU’s arbejde med at udvikle uddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet.

Studerendes kontakt til videngrundlaget

På anden halvdel af besøgets første dag zoomede panelet ind på audit trail 2. Her var panelet særligt interesseret studerendes kontakt til undervisere i forbindelse med projektarbejde, hvordan studieledelsen kvalitetssikrer undervisernes arbejde med at ajourføre deres videngrundlag, og hvordan institutionen handler på eventuelle problemer og udviklingsmuligheder.

Panelet fik blandt andet indsigt i, hvordan studerende er i kontakt med deres vejleder under projektarbejdet, men også hvilke muligheder studerende har, hvis de oplever problemer i deres projektarbejde. Derudover talte panelet med undervisere og sektionsledere, om hvordan de sørger for sammenhæng mellem forsknings- og undervisningsområder i forbindelse med vejledning af projekter. Besøgets første dag sluttede af med, at panelet snakkede med studienævnsnæstforpersoner og deres rolle i arbejdet med at sikre de studerendes kontakt til videngrundlaget.

Besøgets anden dag fortsatte med samme tema. Panelet talte med studienævnsforpersoner og studie-/viceinstitutledere om, hvordan de hver især arbejder med videngrundlag i praksis. Studienævnsforpersoner fortalte, hvordan de arbejder med at matche projektefterspørgsel fra virksomheder med relevante projekter og vejledere. Derudover fortalte studie-/viceinstitutledere blandt andet, hvordan de arbejder med at sikre studerendes kontakt til videngrundlag.

Sikring af kvaliteten i PBL og afsluttende bemærkninger

Efterfølgende skiftede panelet fokus til audit trail 3, der skulle belyse, hvordan systematisk tilrettelæggelse af undervisningsaktiviteter bidrager til kvaliteten af uddannelserne. Panelet var interesseret i, hvordan PBL-modellen fungerer på både fuldtidsuddannelserne og efter- og videreuddannelsesområdet, men også hvordan undervisning tilrettelægges i forhold til studentergrupper med forskellige forudsætninger. Udenlandske studerende fortalte blandt andet om deres oplevelse med at tilpasse sig problembaseret læring, hvilket er en central del af undervisningen på tværs af AAU.  Derudover havde panelet også dialoger med studienævnsforpersoner og –næstforpersoner, undervisere og forskellige ledelseslag.

Inden besøget blev rundet af torsdag eftermiddag, var der afsluttende møder med de øverste ledelseslag på Aalborg Universitet, hvor alle tre audit trails var i centrum. Prodekaner og dekaner fortalte blandt andet om, hvordan de arbejder både tværgående og med enkeltuddannelsesindsatser i forhold til udviklingsområder som f.eks. employability. Endeligt rundede panelet besøget af med en dialog med rektor og prorektor, hvor trådene fra de mange interviews blev samlet.

I den kommende tid vil Danmarks Akkrediteringsinstitution i samarbejde med akkrediteringspanelet udarbejde den endelige akkrediteringsrapport. Det er på baggrund af denne rapport, at Akkrediteringsrådet vil træffe sin afgørelse om institutionsakkreditering af Aalborg Universitet i anden runde i marts 2024.

Program for andet besøg på AAU

Første besøg på Aalborg Universitet bød på gode åbne dialoger om deres kvalitetssikringssystem

I sidste uge af april besøgte akkrediteringspanelet Aalborg Universitet (AAU) sammen med konsulenter fra Danmarks Akkrediteringsinstitution. Besøget, der varede to dage, var det af første af to i forbindelse med anden runde af institutionsakkreditering for universitetet. I løbet af besøget talte panelet med repræsentanter fra universitetet om kvalitetssikringssystemet og dets styrker og udviklingsmuligheder på baggrund institutionsrapporten, som Aalborg Universitet indsendte i marts.

Besøget startede tirsdag den 25.april med en meet n’ greet, hvor panelet kunne møde ledelsen, medarbejdere og studerende, der skulle interviewes i løbet af besøget. Aalborg Universitets rektor og prorektor satte scenen for besøgets med en kort velkomst og en præsentation af interviewgrupperne. Herefter præsenterede panelforperson Mette Sandoff, prorektor på Göteborg Universitet, sig selv og panelet. I velkomstlokalet var sat et bord op til hver interviewgruppe, og efter velkomsten gik panelet fra bord til bord for at hilse på studerende, undervisere og forskellige ledelseslag. Det førte til gode dialoger mellem panelmedlemmerne og repræsentanterne fra AAU, hvilket skabte et godt fundament for interviewene i løbet af besøget.

Panelets første interview efter velkomsten var med universitetets ledelse, hvor ændringer i kvalitetssikringssystemet siden sidste institutionsakkreditering og bestyrelens fokuspunkter blev drøftet.  Efter interviewet med ledelsen talte panelet med studerende fra Aalborg Universitets studienævn og bestyrelse. De studerende, der kom fra AAU’s campus i Esbjerg, København og Aalborg, talte med panelet, om hvordan studerende forberedes til at indgå i studienævnet. Derefter gav tre af de studerende, som panelet havde interviewet, en rundvisning på AAU’s campus i Aalborg. Her fik panelet set faciliteterne gennem de studerendes øjne og blev blandt andet vist rundt i gruppearbejdsrum, hvor studerende har mulighed for at fordybe sig i deres projektarbejde. Efter rundvisningen talte panelet med studienævnsforpersoner og studieledere, hvor temaerne fra interviewet med studerende gik igen.

Aalborg universitet havde derefter forberedt et oplæg, om Aalborg-modellen for problembaseret læring (PBL), der tager udgangspunkt i, at studerende lærer bedst ved at anvende viden aktivt i deres arbejde med akutelle problemstillinger i samfundet. AAU arbejder blandt andet aktivt med tværgående forskning inden for problembaseret læring på Institute for advanced study in PBL. Derudover har UNESCO også placeret sit eneste danske formandskab i PBL på Aalborg Universitet. Tirsdagens interviews sluttede med, at panelet talte med aftagere.

Onsdagen begyndte med, at panelet interviewede institutledere og viceinstitutledere. Herefter fulgte interview med prodekaner for uddannelse. Her fik de indsigt i, hvordan AAU arbejder med at undersøge tværgående trends og problemstillinger på fakulteterne, samt hvordan de agerer på dem. Besøget blev rundet af med et afsluttende møde med ledelsen på Aalborg Universitet. Her stillede panelet de sidste afklarende spørgsmål og gav en foreløbig tilbagemelding på systematikken i kvalitetssikringsarbejdet. Efterfølgende var der åben dialog, om hvilke områder i AAU’s kvalitetssikringsprogram, der kunne være relevante at se nærmere på, når panelet vender tilbage i september. Afslutningsvis takkede panelforpersonen for et rigtig godt besøg.

Efter panelets andet besøg vil den endelig akkrediteringsrapport blive udarbejdet, og det er på denne baggrund, at Akkrediteringsrådet skal træffe sin afgørelse i marts 2024.

Forperson Mette Sandoff, prorektor ved Göteborgs universitet, Sverige. Udover at være rektors stedfortræder har hun som prorektor strategisk ansvar for blandt andet arbejds- og studiemiljø samt bæredygtig udvikling. I 2012-2021 var hun universitetets vicerektor med strategisk ansvar for universitetets uddannelser og formand for dets uddannelsesråd. Mette Sandoff har en ph.d.-grad i Business Administration. Hun er professor i offentlig forvaltning og forsker blandt andet i ledelse af pædagogisk udvikling og læring blandt undervisere på videregående uddannelsesinstitutioner. Tidligere var hun vicedekan og institutleder ved handelshøjskolen på Göteborgs universitet. Hun var indtil 2022 medlem af Sveriges Universitets- och Högskoleförbunds (SUHF) ekspertgruppe for højskolepædagogik og læring på videregående uddannelser. Mette Sandoff har erfaring med problembasereret læring (PBL) fra de uddannelser, hun har undervist på og særligt på de kurser, hun selv har udviklet. Hun har været panelforperson ved seneste institutionsakkreditering af VIA University College og ved institutionsgranskning under UKÄ i Sverige.

Astrid Birgitte Eggen, prorektor for uddannelse ved Universitetet i Stavanger, Norge. Hun er professor i uddannelsesvidenskab med baggrund inden for natur- og samfundsvidenskab og har udgivet videnskabelige publikationer, der strækker sig fra naturfagdidaktik, over almendidaktik til ledelse, organisationsudvikling og evaluering. Hun er tidligere prorektor, institutleder og studieprogramleder ved Universitetet i Agder. Fra universiteterne i Agder og Stavanger har hun erfaring med udvikling, opbygning og implementering af kvalitetssystemer, herunder sammenhæng til økonomistyring og andre styringssystemer. Fra Universtitetet i Agder har Astrid Birgitte Eggen erfaring med institutioner med flere campusser. I sit nuværende job følger hun udviklingen af European Universities tæt gennem samarbejdet i konsortiet European Consortium of Innovative Universities (ECIU). ECIU er baseret på Challenge based learning (CBL), som er nært beslægtet med PBL. Som professor i uddannelsesvidenskab har hun godt kendskab til PBL og beslægtede læringscentrede uddannelsesfilosofier.

Håkan Wiklund, prorektor med særligt ansvar for forskningsspørgsmål ved Mittuniversitet, Sverige. Håkan Wiklund er uddannet civilingeniør fra Linköping Universitet, hvorfra han også har en ph.d.-grad i production engineering. Han er professor ved afdeling for kvalitets- og maskinteknik og har tidligere været vicerektor med ansvar for forskningsstrategi, kvalitetsarbejde og analysespørgsmål fra 2012-2018. Fra 2012-2017 var han også prodekan ved fakultetet for naturvidenskab, teknik og medier. Fra disse stillinger har han arbejdet med og haft ansvar for udvikling og drift af kvalitetssystemer samt opnået erfaring med en institution med flere campusser. Håkan Wiklund har deltaget i eller været formand for ti evaluerings- og granskningskomiteer under UKÄ i Sverige og to auditeringer under FINHEEC i Finland.

Liselotte Hohwy Stokholm, direktør i Tænketanken Hav, BA i erhvervssprog og MBA. Tidligere direktør i Erhvervshus Syddanmark (2011-2017) og i Erhvervshus Hovedstaden (2017-2021). Herfra har hun blandt andet erfaring med etablering af samarbejder, matchning og netværk mellem uddannelsesinstitutioner og aftagere/SMV’er. Hun har været medlem af aftagerpanelet for MBA og repræsentantskabet på Syddansk Universitet (SDU) og herigennem arbejdet med regional forankring. Liselotte Hohwy Stokholm var 2002-2007 afdelingsleder og sekretariatschef på SDU med ansvar for erhvervsøkonomiske daguddannelser og åben uddannelse. Hun har fra dette arbejde erfaring med de rammer, der gør sig gældende på et universitet og fra et universitet med flere campusser.

Anders Nørrekær Mortensen er kandidatstuderende i Food Science and Technology på Københavns Universitet (KU) og bachelor i Fødevarer og Ernæring med specialisering som fødevareingeniør fra KU. Han har været medlem af bestyrelsen for KU fra 2021-2023. Inden da sad han i Akademisk Råd ved det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet fra 2018-2019 og i Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd, hvor han blandt andet har bidraget til at rådgive rektoratet i spørgsmål om uddannelseskvalitet. Derudover er han medlem af repræsentantskabet i ingeniørforeningen i Danmark (IDA) og har dermed et godt indblik i ingeniørfeltet. Anders Nørrekær Mortensen har også tidligere siddet i bestyrelsen i foreningen af Ernæring- og Fødevarestuderende.

Deadline for institutionsrapport: 6. marts 2023

1. besøg: 25. - 26. april 2023

2. besøg: 19. - 21. september 2023

Høring, rapport: 13. december 2023 - 11. januar 2024

Rådsmøde: 12. marts 2024

Aalborg Universitetscenter (AUC) blev til i 1974, og skiftede i 1994 navn til Aalborg Universitet (AAU). Året efter navneskiftet blev Ingeniørhøjskolen Esbjerg fusioneret med AAU, og der blev oprettet et mindre campus i Esbjerg. I 2003 begyndte Aalborg Universitet at udbyde uddannelser i København og etablerede i 2012 et campus i Sydhavnen.

Aalborg Universitets uddannelser og forskning er organisereret under fire fakulteter.

- Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, der var resultatet af, at Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet blev slået sammen i 2022.
- Det Tekniske Fakultet for IT og Design.
- Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. Dette fakultet udgjorde sammen med Fakultet for IT og Design ét fakultet indtil 2017.
- Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, der blev etableret i 2010 sammen med en medicinuddannelse i Aalborg.

AAU udbyder uddannelser og driver forskning inden for både humaniora, natur-, samfunds-, teknisk-, og sundhedsvidenskab og er blandt andet kendetegnet ved Aalborg-modellen for Problembaseret Læring (PBL), som indebærer, at de studerende arbejder med problemorienteret projektarbejde i grupper. Derudover udbyder AAU 14 masteruddannelser samt en række andre muligheder for videreuddannelse,

Aalborg Universitet havde godt 19.000 fuldtidsstuderende, opgjort i september 2021, og har lidt over 3800 ansatte.

Hjemmeside: Aalborg Universitet

Sprog: Akkrediteringen gennemføres på dansk