Forside

Skal du akkrediteres?

Læs om forløb, frister og se vejledninger for akkreditering af både institutioner og enkelte uddannelser og ansøg online.

Følg igangværende

Følg alle igangværende institutionsakkrediteringer. Hele processen fra ansøgning til afgørelse.

Se afgørelser

Søg i alle Akkrediteringsrådets afgørelser og lav din egen statistik fordelt på dine søgekriterier.

Veltilrettelagt første besøg på Københavns Universitet gav akkrediteringspanelet et godt indblik i kvalitetssikringssystemet

I begyndelsen af maj besøgte akkrediteringspanelet Københavns Universitet sammen med konsulenter fra Danmarks Akkrediteringsinstitution. Besøget strakte sig over to dage og var det første af to i forbindelse med den igangværende institutionsakkreditering af universitet, der er Danmarks største videregående uddannelsesinstitution målt på studerende. Besøget, som er et første kig ind i kvalitetssystemet på baggrund af det skriftlige materiale modtaget i foråret, gav panelet et godt indblik i KU’s kvalitetsarbejde, hvilket de fik gennem interviews med forskellige ledelseslag, studerende, undervisere og aftagere.

Første besøg på SIMAC gav panelet gode indsigter i kvalitetssikringsarbejdet

I slutningen af april lagde akkrediteringspanelet vejen forbi Svendborg Havn for at besøge SIMAC i forbindelse med anden runde af institutionsakkreditering. Besøget strakte sig over halvanden dag, og var det første af to, hvor panelet kommer ind i maskinrummet af SIMACs kvalitetssikringsarbejde. Under besøget talte panelet med forskellige repræsentanter fra SIMAC om organiseringen af og systematikken i kvalitetssikringsarbejdet på baggrund af den første skriftlige dokumentation, som SIMAC afleverede i foråret.
Billede fra EU-møde i april 2024 om 'Clearing the path to a digital decade'

Danske akkrediteringserfaringer foregangseksempel i Bruxelles

Står akkreditering i vejen for en hurtig oprettelse af nye IT-uddannelser, der følger den teknologiske udvikling og modsvarer fremtidens behov? Ja, det er en udbredt udfordring i flere andre lande, hvis man spørger EU-Kommissionen. Derfor var chefkonsulent David Metz inviteret til Bruxelles for at præsentere, hvordan institutionsakkreditering bidrager til fleksibel oprettelse og justering af uddannelser i Danmark.

Nyt notat udfolder forventninger til studenterevalueringer

Studenterevalueringer er en af de centrale metoder til at inddrage de studerendes viden og vurderinger i kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelsesinstitutioner. Et nyt notat tydeliggør forventningerne til institutionernes evalueringspraksis i forbindelse med institutionsakkreditering.

Ny vurderingsopgave ved certificering af den offentlige lederuddannelse

Ved årsskiftet trådte en ny certificeringsbekendtgørelse i kraft. Som et centralt nyt element vil det fremover være Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der træffer afgørelse om certificering af moduler eller en hel uddannelse i offentlig ledelse. Det vil ske på baggrund af en faglig vurdering og indstilling, som Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder. Samtidig er der sket en forenkling, så der nu er færre kriterier for certificering og skabt rammer for en lettere administration.

Netværksmøde satte scenen for samtaler om kunstig intelligens på de videregående uddannelser

GPT-tutor, kritisk tænkning, AI i undervisningsmidler og feedback. Det er nogle af de farvestrålende ord, der springer frem og tilbage i flygtige formationer på storskærmen. Ordene blander sig med en summen af dæmpede stemmer fra over 50 aktører fra den brede videregående uddannelsessektor, der var samlet til møde i Learning Analytics Netværket på IT-Universitetet i København den sidste fredag i januar.

Danmarks Akkrediteringsinstitution sikrer kvalitet og relevans af videregående uddannelser og uddannelsesinstitutioner.